Galleri Øfgøffen
Et skatkammer af illustrationer til Peter Mouritzens billed- og børnebøger
Prop, af Lea Hebsgaard Andersen
Lea Hebsgaard Andersen sammen med forfatteren Peter Mouritzen på BogForum 2016. Lea har illustreret Peter Mouritzens billedbog `Prop´, forlaget Jensen & Dalgaard 2016.
Bibelstærk, af Otto Dickmeiss
Den samlede udgave af mine Bibelstærk-fortællinger, illustreret af Otto Dickmeiss, udgivet på forlaget Jensen & Dalgaard 2016.
Gud skaber havets dyr, af Jenz Koudahl
Jenz Koudahl -
Den 12. og sidste udgivelse i BibelStærk-serien, "Da Gud gik i gang", forlaget Alfa 2013.
Vignetter med bid, af Mads Themberg
Mads Themberg -
Til min samling af gysernoveller `Hugormens hoved´, Gyldendal 2013, har Mads Themberg tegnet 10 vignetter. Her er hugormehovedet fra titelnovellen.
Kong Ton tegnet af Peter Bay Alexandersen
Peter Bay Alexandersen
har illustreret min 11. bog i BibelStærk-serien på forlaget Alfa,
historien om skriften på væggen, om den tunge konge der blev vejet og fundet for let! "Kong Ton af Babylon" (2012)
Syv logoer til BibelStærk-serien
Læsedillen tegnet af Rasmus Bregnhøi
Opfinder Ole af Jon Ranheimsæter
JON RANHEIMSÆTER -
I 1991 tegnede Jon til min billedbogfortælling "Opfinder Ole" (Apostrof), og jeg skal lige love for, at det blev drengeløjer! Se også - http://hosmouritzengallery.blogspot.com/2010/12/viktor-tegnet-af-jon-ranheimster.html
Forunderlige dyr tegnet af Jenz Koudahl
![]() |
Ikkefanten JENZ KOUDAHL - |
Her er elefanten, der mangler en snabel, og som derfor er en ikkefant. Historien er en af tre, der er samlede i "Det onker og donker - tre historier om (for)underlige dyr", forlaget Alfa 2011. De to andre historier er "Gif Gaf Giraffenguf", der handler om to korthalsede og en meget langhalset giraf - og "Onkedonkedyret" (tegning ikke vist, da det er en overraskelse, hvad Onkedonkedyret er!), alle illustrerede af Jenz Koudahl.
![]() |
Gif Ud med underlige dyr! |
Ævlehovedet tegnet af Otto Dickmeiss
`Ævlehovedet´ er blevet udmærket internationalt som en White Raven Book, det vil sige udvalgt som en af verdens 250 bedste børnebøger på børnebogsmessen i Bologna 2013 -
"The White Raven label is given to books that deserve worldwide attention because of their universal themes and/or their exceptional and often innovative artistic and literary style and design."
OTTO DICKMEISS -
Historien om Mads og hans farfar, der påstår, at han har gået i klasse med H.C. Andersen og skrevet alle de berømte eventyr, for Hans Christian kunne ikke selv finde på! "Ævlehovedet - Man kan vel selv fortælle", forlaget Alfa 2011. Med undervisningsvejledning af Ingelise Moos:

![]() |
Kejserens sure tæer Den grimme vælling |
Forfatteren Peter Mouritzen tegnet af Jørn Særker Sørensen
JØRN SÆRKER SØRENSEN -
tegnede et lille vignetportræt af forfatteren til alle de vidunderlige illustrationer, der er på denne blog.
Noas ark i Nørresundby tegnet af Pia Halse
Basilisken tegnet af Jørn Møbius
JØRN MØBIUS -
forsiden til "Basilisken" - et eventyr om et fabeldyr, forlaget Apostrof 1992. Om prinsen, der blev skabt i et laboratorium, af selveste dr. Basilnikoff nede i Det Kgl. Slotslaboratorium i kælderen.
Et vejvæsen tegnet af Søren Jessen
SØREN JESSEN -
betragtes af mange som min "hovedillustrator", og sandt er det, at der imellem Søren og mig er noget indforstået og sjælefælles. Her er det billedbogsfortællingen Knorken (Apostrof 04), som Søren har illustreret. Se historien om Knorken under billedet med vejskiltet, for Knorken begyndte som et vejnavn i Blokhus og blev i forfatterens fantasi til et "vejvæsen"!
Skiltet til den lille vej, Knorken, i det gamle Blokhus, gav mig inspiration til billedbogen Knorken, der kom i 04 illustreret af Søren Jessen. Da jeg så skiltet, tænkte jeg: Bor der knorker her? Hvad er en knork? Hvordan ser de ud? Etc. Sådan blev bogen født.
De første skitser til Nysehornet tegnet af Claus Deleuran
![]() |
Første udkast fra 1986 |
CLAUS DELEURAN -
de første skitser fra Claus Deleuran i 1986 til "Nysehornet", se også opslag om Nysehornet ude i bjælken til venstre. "Nysehornet" kom i 1991, så den var længe undervejs. Men Claus Deleuran forklarede det med, at han jo også arbejdede med tegninger, Danmarkshistorien, hver uge til Ekstra Bladet og - som han skrev til mig, så giver billedbogstegninger sit eget rod, og to slags rod var for meget, men nu havde han fået en computer, så gik det bedre, den kunne bedre rumme rod. "Nysehornet" er nemlig computertegnet. Den første computertegnede billedbog i billedbogshistorien? Måske.
![]() |
Senere udkast fra 1988 |
![]() |
Opsætning, 1990, her kan man tydeligt se at Deleuran arbejder med computer. |
Abonner på:
Opslag (Atom)